Share this page:

DARMA Generalforsamling

  • 10 Jun 2021
  • 09:00 - 10:15
  • https://mau-se.zoom.us/j/67487814148

DARMA's medlemmer indkaldes hermed til Generalforsamlingen 2021 som afholdes i forbindelse med årsmødet.

På grund af Covid-19-restriktionerne afholdes generalforsamlingen online via Zoom. Registrering er ikke nødvendig. Link til zoom-mødet sendes til medlemmer per e-mail dagen før generalforsamlingen. Linket sendes til den e-mailadresse, medlemmet har registreret i DARMA's medlemssystem.

Generalforsamlingen afholdes torsdag den 10. juni, kl. 09:00-10:15.

Dagsorden
  1. Valg af dirigent
  2. Godkendelse af dagsorden
  3. Bestyrelsens beretning for det forgangne år
  4. Forelæggelse samt godkendelse af regnskab, jf. Vedtægternes pkt. 9
  5. Fremlæggelse af Bestyrelsens plan for arbejdet i det kommende år og budget for samme
  6. Godkendelse af kontingent for det kommende kalenderår
  7. Indkomne forslag
  8. Valg af medlemmer til Bestyrelsen, herunder: Valg af Kasserer, Valg af tre bestyrelsesmedlemmer samt Valg af revisor og -suppleant
  9. Eventuelt

Man skal være logget ind på DARMA.dk for at kunne stemme til generalforsamlingen.

Forslag til generalforsamlingen

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal sendes til sekretariatet mindst 4 uger før afholdelsen af generalforsamlingen; det vil sige senest den 13. maj 2021. Vedlæg et budget, hvis det er relevant for forslaget. Såfremt der indkommer forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, fremsendes disse sammen med revideret regnskab og ajourført dagsorden til medlemmerne senest 10 arbejdsdage før generalforsamlingen.

Valg til bestyrelsen

Bestyrelsen består af 7 Medlemmer - inklusive Formanden og Kassereren - valgt af generalforsamlingen blandt Foreningens Medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer, herunder også formand og kasserer, vælges for 2 år ad gangen.

Fire af DARMA's bestyrelsesmedlemmer er på valg i år. Der skal stemmes om tre medlemmer til bestyrelsen (Mads og Jakob genopstiller, Christina genopstiller ikke) samt posten som kasserer (Marianne genopstiller).

At sidde i bestyrelsen giver mulighed at engagere sig i at udvikle professionen inden for et område der giver mening i forhold til ens fuldtidsjob, og det er således en platform for både at lære og bygge netværk, som er til gavn for de institutioner der betaler ens løn. For information om bestyrelsesarbejdet kan bestyrelsens nuværende medlemmer eller formanden kontaktes.

Medlemmer der er interesseret i at stille op til bestyrelsen, kan sende en kort beskrivelse af sig selv, deres erfaringer og lyst til at arbejde for DARMA inkl. et lille billede af dem selv til brug for information til medlemmerne og som sendes ud sammen med den endelige dagsorden for generalforsamlingen. Læs evt. lidt mere om fordelene ved frivilligt fagligt arbejde på DARMA - Volunteer.

Materiale til Generalforsamlingen

Link til Årsmødet og Generalforsamlingen: https://mau-se.zoom.us/j/67487814148 


Sitemap  Bylaws  Contact  Join DARMA

Powered by Wild Apricot Membership Software