DARMA Home

Teaser: DARMA Bxl.-tur 2016

14 Jun 2016 09:02 | Anonymous

Som varslet på årsmødet (tak for sidst til dem af jer, som var der), så har vi den årlige DARMA-tur til Bruxelles i støbeskeen.  I år ligger turen tirsdag den 8. november til onsdag den 9. november 2016.

Udover moules, chokolade og belgiske øl så er der jo også et fagligt indhold. Temaerne er indtil videre:
• EIC
• Midtvejsevaluering
• Implementering – evt. simplificering – her overvejer vi besøg af revisorerne til snak om, hvordan ansøger undgår fejl. 

De har i Bruxelles på nuværende tidspunkt fået følgende aftaler på plads:
• Chris North – policy officer i DG Research
• Morten Helveg Petersen – MEP – sidder i ITRE-udvalget.
• Peter Hertwich – ansvarlig for implementering af H2020
• Christian Walther Bruun - Dansk medarbejder udsendt til kommissionen og arbejder med midtvejsevaluering af H2020

Det betyder dog ikke, at der ikke kunne komme andre spændende ting på programmet (eller vi kan i hvert fald forsøge). Så sidder du med noget, som vi skal prøve at få nogen til at komme at fortælle om, så skriv til Stine (stbj@via.dk) senest torsdag den 23. juni, og så vil vi se, om vi kan få det hele til at op.

Når det kommer til processen, så bliver det lidt som 90-års fødselsdag. Same procedure as every year James. I hvert fald lige som sidste år. Der er et begrænset antal pladser, så på baggrund af tilmeldingerne vil vi fordele pladserne til institutionerne. Institutionerne må herefter selv fordele de tildelte pladser. I august følger en mere detaljeret plan for turen samt link for tilmelding.. Alle får besked først i september.

Så lige nu og her er det med at skrive det i kalenderen og tænkte på gode emner, som vi skal sende til Bruxelles og få med i programmet.

Med ønsket om en god sommer med masser af moules frites

 

På vegne af DARMA bestyrelsen

Stine og Jakob


© DARMA – CVR: 35977880

Powered by Wild Apricot Membership Software