Share this page:

EU-konsulent til Greater Copenhagen EU Office (Bruxelles)

  • 06 Oct 2021 11:53
    Message # 11144258
    Karam Sidaros (Administrator)

    EU-KONSULENT TIL GREATER COPENHAGEN EU OFFICE I BRUXELLES

    Greater Copenhagen EU Office (GCPHEU) søger en kollega til vores projektudviklingsteam fra starten af 2022. I stillingen skal du hjælpe med at videreudvikle vores medlemstilbud til kommuner og regioner og sikre, at vores medlemmer udnytter mulighederne for at indgå i EU-projekter.

    Om dig
    Vi søger en kollega med mere end 2 års relevant erfaring fx fra en offentlig institution, vidensinstitution eller lignende. Du har kendskab til vores medlemmer, øje for deres behov og erfaring med fundraising i EU-programmer. Du trives med opsøgende arbejde i forhold til vores medlemmer og er god til at skabe vedvarende alliancer og netværk. Du ser muligheder og finder konstruktive løsninger i fællesskab med dine samarbejdspartnere. Du kan kommunikere kvalificeret og engageret - og du kan lytte. Du har en høj integritet og troværdighed og udlever værdier som åbenhed, professionalisme og helhedssyn. Som medarbejder er du nysgerrig, udadvendt og serviceminded. Du befinder dig godt i et team samtidig med, at du formår at varetage dine opgaver selvstændigt. 

    Dine opgaver:

    • Rådgive kommuner, regioner og hospitaler om EU-projektfinansiering
    • Matche lokale og regionale dagsordener med EU's programmer
    • Opbygge netværk i Bruxelles og Danmark samt skabe kontakt til europæiske projektpartnere 
    • Øge samarbejde mellem vores kommuner, regioner og universiteter
    • Udvikle og koordinere relevante medlemstilbud
    • Afholde og deltage i møder og workshops med medlemmer
    • Holde oplæg og afvikle besøgsprogrammer for medlemsdelegationer.

    Vi tilbyder
    Du bliver en del af et kontor med 18 medarbejdere præget af stor faglighed, internationale kontaktflader og høj aktivitet. Hos os får du en hverdag, der er alsidig og fleksibel. Du er med til at forme dine opgaver i tæt samarbejde med kollegaer og vores medlemmer og vil få indsigt i de store europæiske samfundsmæssige dagsordener med et lokalt ophæng. 

    Om GCPHEU
    Vi repræsenterer Region Hovedstaden, Region Sjælland, de 46 kommuner i Østdanmark, Københavns Universitet, DTU, CBS og Roskilde Universitet. Kontoret arbejder målrettet med projektudvikling og interessevaretagelse for vores medlemmer. Læs mere på cphoffice.eu.

    Yderligere oplysninger
    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte EU-Konsulent Maria Tørnsø Østergaard på telefon +45 38 66 55 92 eller per mail mto@cphoffice.eu

    Ansættelsesforhold
    Din formelle ansættelse vil blive i Region Hovedstaden, og du vil blive udlånt til Greater Copenhagen EU Office med tjenestested i Bruxelles. Du vil referere til kontorets direktør i Bruxelles, Birgitte Wederking. Du skal allerede bo i eller flytte til Bruxelles, og du skal være forberedt på nogen rejseaktivitet, primært til Danmark. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes individuelt, og der kan være mulighed for at gøre brug af reglerne i ligningslovens § 33A. Stillingen er på fuld tid.

    Ansøgningsprocedure
    Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2021. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis til os ved at benytte vores online ansøgningsfunktion.


    Se mere og søg jobbet her.


Sitemap  Bylaws  Contact  Join DARMA

Powered by Wild Apricot Membership Software