Share this page:

Projektøkonom til AU (Aarhus)

  • 04 Jun 2021 08:44
    Message # 10590115
    Annedorte Vad (Administrator)

    Projektøkonom søges til Nat-Tech Økonomi, Aarhus Universitet

    Har du en stærk økonomifaglighed og lyst til at bruge den på økonomistyring i et internationalt universitetsmiljø? Trives du i rådgiverrollen og vil du være med til at administrere spændende forskningsprojekter?


    Vi søger en projektøkonom til en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022.


    Jobbeskrivelse
    Som projektøkonom bliver du en del af afdelingen Nat-Tech Økonomi. Den aktuelle stilling er på Ingeniørområdet og består af såvel faste driftsopgaver som løbende udviklings- og analyseopgaver. Dette indebærer blandt andet:

    • Varetagelse af rollen som primær kontaktperson og sparringspartner for forskere om økonomien i deres eksternt finansierede projekter
    • Økonomisk administration af projekter, herunder budgetlægning, løbende opfølgning og afrapportering
    • Udarbejdelse af økonomiske analyser i samarbejde med bevillingshaver og andre interessenter
    • Rådgivning i forbindelse med fondsansøgninger i samarbejde med universitetets centrale forskningsstøtteenhed
    • Understøtte udarbejdelse af forecasts i samarbejde med institutteamet
    • Godkendelse af fakturaer, rejseafregninger og øvrige betalinger
    Vi har et vedvarende fokus på at optimere og forbedre vores processer. Det er derfor vigtigt at du trives med forandringer, har nemt ved og lyst til at sætte dig ind i nye systemer – og kan bevare overblikket i processen.


    Hvem vi er
    Nat-Tech Økonomi er ansvarlig for den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter og økonomisk opfølgning.

    Vi er en del af Administrationscenter Nat-Tech, som betjener fakulteterne Natural – og Technical Sciences.

    Læs mere om os på vores hjemmeside: https://medarbejdere.au.dk/administration/oekonomi/oekonomi-paa-fakulteterne/nat-tech-oekonomi/


    Vi tilbyder
    • En spændende, travl og fleksibel arbejdsplads, hvor vi tilstræber en sund balance mellem arbejds- og privatliv
    • Et dynamisk arbejdsmiljø, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion, hvor humor og godt kollegaskab betyder meget
    • Kolleger med høj faglighed og gode muligheder for udvikling gennem opgaver og sparring
    • Afvekslende arbejdsdage, særligt som følge af vores meget brede kontaktflade både internt i økonomi og med de øvrige afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU


    Arbejdssted og ansættelsesområde

    Arbejdsstedet er Katrinebjergvej 89 F, 8200 Aarhus N og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutter.


    Kontakt information

    Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til teamleder Dorthe R. Nielsen på mobil: 2135 1751 eller pr. mail: dorthe.nielsen@au.dk

    FormaliaLøn- og ansættelsesvilkår i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere eller AC-overenskomsten.

    Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

    Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

    Frist: 20. juni 2021


    Om Aarhus Universitet
    Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

    Læs mere og søg via https://www.au.dk/om/stillinger/job/projektoekonom-soeges-til-nat-tech-oekonomi-aarhus-universitet-1/


Sitemap  Bylaws  Contact  Join DARMA

Powered by Wild Apricot Membership Software