Share this page:

DTU søger to ambitiøse og erfarne EU-konsulenter til Afdeling for Forskning og Relationer

  • 13 Jan 2016
  • DTU, Kongens Lyngby, København

Se opslaget på DTUs hjemmeside

DTU ønsker at styrke sin indsats på tiltrækning af ekstern finansiering med fokus på midlerne fra EU’s Horizon 2020 og opslår derfor to nye konsulentstillinger. Universitetet er allerede førende på området, herunder i kraft af en position som ledende på det EU-strategiske arbejde, og ønsker at udbygge dette.

Udfordrende, afvekslende og selvstændigt

Vi tilbyder et udfordrende og selvstændigt job i et internationalt førende universitetsmiljø, med afveksling i opgaverne samt en bred kontaktflade internt og eksternt.

Primære ansvarsområder

  • Støtte til konkrete ansøgninger, primært på EU-området
  • Udarbejdelse af koncepter og værktøjer til ansøgningsarbejde og implementering heraf
  • Kompetenceopbygning blandt forskere og forskningssupport på DTU, herunder kurser og workshops
  • Målrettede informations- og rådgivningsaktiviteter om EU-finansiering, herunder individuel rådgivning
  • Brobygning mellem det EU-strategiske arbejde og de konkrete EU-ansøgninger

Minimum kandidatniveau og omfattende erfaring med ansøgninger til EU’s rammeprogrammer

  • En relevant uddannelse på minimum kandidatniveau
  • Et indgående kendskab til europæisk forskningspolitik og forskningsprogrammer
  • Omfattende erfaring med udarbejdelse af ansøgninger til EU’s rammeprogrammer.
  • Erfaring med Excellence-instrumenterne ERC og MSCA vil være en fordel.
  • Evne til selvstændigt at håndtere mange opgaver/projekter parallelt og overholde deadlines
  • Struktureret og løsningsorienteret arbejdstilgang
  • Excellente kommunikationsevner på engelsk og dansk i skrift og tale
  • Åben, imødekommende og serviceminded
  • Faciliterende og videndelende

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne forventes besat som special- eller chefkonsulent afhængig af dine kvalifikationer. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med AC-overenskomsten.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge, men der må påregnes perioder med spidsbelastning.

Din nye arbejdsplads

Du vil blive en del af et centralt team på DTU, der med et strategisk afsæt assisterer DTU’s forskere med at søge penge til deres forskning. Teamet består af erfarne konsulenter, som lægger vægt på engageret faglig sparring og vidensdeling. Du vil få en arbejdsplads med ambitiøse målsætninger, hvor der er plads til egne idéer, og hvor omgangstonen er åben og uhøjtidelig. De rette kandidater vil få mulighed for at være med til at præge udviklingen af EU-arbejdet på DTU.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest 13. januar 2016.

Åbn linket ”Ansøg online”, hvor du udfylder ansøgningsformular samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamenspapirer.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Claus H. Andersen på 4525 1028 / 3160 0012, e-mail chean@adm.dtu.dk

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om Afdelingen for Forskning og Relationer - Forskningskontoret

Forskningskontoret består på nuværende tidspunkt af en kontorchef og 11 medarbejdere, heraf 2 i Bruxelles, og har som primær opgave at bistå DTU’s ledelse på det forskningsstrategiske område samt at bistå DTU’s forskere med tiltrækning af ekstern forskningsfinansiering.

Om DTU

DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. 10.300 studerende uddanner sig her til fremtiden, og 5.800 medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU stiller krav og giver muligheder uanset hvor i organisationen, man arbejder. Vi står for høj faglighed, kollegial respekt og ansvarlig handlefrihed.

© DARMA – Olaf Svenningsen, osvenningsen@health.sdu.dk, tel 45 6550 3374 

Powered by Wild Apricot Membership Software